Man opbygger lidt tolerance som elektriker
Når man starter i faget som elektriker, så giver det sig selv, at der er mange ting, som man skal vænne sig til at klare.
Mange ting kan man læse sig til, men langt det meste er noget, som der kommer til en via erfaring.
Nogle ting tager så lang tid i starten at klare som elektriker, og det ser heller ikke lige kønt ud, men med tiden klarer man de opgaver både hurtigere, men også langt mere effektivt i form af kvaliteten ved det.
Så er der også de ting, som man kan forsøge at helgardere sig mod, men som der stadig kan risikere at ske: Sådan noget med at man får stød.
Det er næsten uundgåeligt, når man trods alt er den fagmand, som der skal sætte tingene beskyttet op, så almindelige mennesker kan bruge installationerne, uden der går noget galt.
Selvfølgelig vil en god elektriker ikke slække på sikkerheden nogensinde, men nogle gange ved man måske godt i ens arbejde, at nu kommer man ind i en fase med arbejdet, hvor man er mere udsat – og det tager man med.
Det er ikke bare sådan at være elektriker
I starten bliver man måske decideret forskrækket de første par gange, at man får lidt stød, og man springer til side og er bange for, at det gentager sig.
Som man får mere erfaring med sig, så bliver det mere et irritationsmoment, og det generer ikke en i så høj grad, som det gjorde tidligere.
Man er blevet mere tolerant og hårdfør overfor den slags, og det kan måske også ses på ens hænder med videre, som der er blevet mere ru i det, og man derfor er blevet mere tykhudet i bogstavelig forstand.
Senere i karrieren kigger man måske endda på dem, som der er unge i faget, og griner ad dem, når de bliver forskrækket over stød, som man selv gjorde det til at starte med.
