Lækre pandekager som vor mor lavede dem
Bløde, tynde og appetitlige pandekager, som serveres med fyld efter eget valg, er en kendt og populær dessert variant i de danske hjem. Den traditionelle, danske pandekage er sød som en fransk crêpe, men er en anelse mere fast og solid i sin struktur, Man kan måske beskrive gammeldags pandekager som en mellemting mellem en crêpe og en amerikansk pancake. Og i modsætning til sidstnævnte, er en dansk pandekage så stor i omkreds (og så flad) at den kan rulles omkring sit fyld.
Dette kan for eksempel bestå af flødeis i varierende smagsvarianter (vanilje, jordbær eller banan er blandt de mest populære), syltetøj eller marmelade, Nutella eller blot sukker – eventuelt sammen med citron. Der er mange muligheder med pandekager, og derfor er den lækre spise da også populær hos de fleste.
Servér gammeldags pandekager til børnefødselsdagen
Især de små synes, at pandekager er et stort hit. Derfor kan du trygt servere pandekager, når der står børnefødselsdag på programmet. Du behøver ikke at lægge knive og gafler frem – de sammenrullede pandekager kan nemt spises med fingrene, også uden at lave et stort griseri. Du kan lade børnene selv bestemme, hvad der skal fyldes i pandekagerne. Og du slipper for at skulle lave mad samtidig med at festen er i fuld gang.
Du kan nemlig lave dine pandekager dagen i forvejen, og gemme dem i køleskabet, indtil det er ved at være spisetid. Så skal de lækre pandekager blot varmes op i oven cirka ti minutter inden servering. Og skulle der mod al forventning blive pandekager i overskud, kan disse sagtens bruges som tilbehør til madpakken dagen efter – gerne med smør og sukker i.
Opskrift på gammeldags pandekager
Det er nemt at lave pandekagedej – og opskriften samt ingrediens listen er særdeles simpel. Du kan finde såvel ingrediens liste som opskrift på pandekager på https://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/31044/pandekager-gammeldags