Sådan placeres regnmålere korrekt
Har du en smuk have eller måske et dejligt landbrug, hvor du ønsker at have styr på nedbøren på lige præcis din grund? Regnmålere er det perfekte værktøj til dette, men kun hvis de er placeret korrekt. Læs med her og find ud af, hvordan regnmålere skal placeres!
En regnmåler er kort sagt en pind med et måleglas på toppen, men de fleste synes ikke at det er specielt pyntende at have stående midt i haven. Heldigvis findes der en masse fine regnmålere i dag med forskellige motiver på toppen.
Du kan finde lige den regnmåler, som du synes passer bedst til din have. Hvis du har et landbrug, kan du få dem med en ko eller en traktor på toppen. Du kan også finde regnmålere med søde frøer eller fugle på toppen – der er findes lidt til enhver smag.
Få den mest præcise måling ved hjælp af disse råd
Ganske få råd vil give dig en tæt på præcis måling af nedbøren på netop din grund. Officielle målinger af nedbøren er jo naturligvis over en bydel eller region og selvfølgelig ikke af lige din have eller din mark. Det er derfor at regnmålere er super smarte til netop dette.
Du skal først sørge for at din regnmåler står placeret mindst 2 meter væk fra træer, buske, halvtag eller lignende, som kan gå ind og påvirke målingen. Stil den midt i haven på en græsplæne, så den står lidt for sig selv. Derudover skal regnmåleren placeres 80-100 cm. over jorden og sørg derefter for at måleglasset hænger vandret.
Følger du disse få og nemme råd, så kan du opnå en tæt på præcis måling af nedbøren og dermed passe dit landbrug eller din have til perfektion, da du har et bedre indblik i hvor meget eller hvor lidt vand dine blomster, planter og lignende skal have.