En dygtig tekstforfatter kopierer ikke sig selv

13 April 2021 Anders Lundtang Hansen

editorial

I andre arbejdssammenhænge ville man nok ønske, at man hurtigt lige kunne lave en kopi af et produkt, som man kunne sende ud til en ny kunde, end at man skulle samle et helt nyt fra bunden eller bestille det hjem.

Derfor er det jo også noget lettere, når man skriver, hvis man lige skal kopiere et afsnit til et andet dokument: Man markerer det bare og kopierer det, og så med få klik har man en kopi – og det kan man gøre næsten uendeligt.

Men med få undtagelser så er det at kopiere sig selv faktisk plagiat, som man skal holde sig fra.

Du kan nok regne ud, at du ikke bare må skrive direkte af fra en anden tekst, som en anden har lavet, eller kopierer den direkte; dog må man nogle gange gerne omskrive den, hvis man angiver en kilde.

Men faktisk må du heller ikke kopiere dig selv!

Vær original som dygtig tekstforfatter – hver gang!

I de fleste tilfælde så afgiver man jo rettighederne til en tekst, når man først har skrevet den til en kunde, hvorfor man ikke ejer den mere, men man må godt vise den som reference til andre kunder.

Så hvis man nu skal skrive en tekst mere eller flere om samme emne, så er det jo fristende at kopiere sig selv – det skal man lade være med.

Man kan blive figurativt slået i hovedet for at gøre den slags, og man kan miste mange kunder, da man kun har sit gode omdømme at leve for som dygtig tekstforfatter; og man er kun så god som ens seneste opgave.

Dog må man godt søge inspiration fra sig selv og se, hvad man har skrevet om tidligere om emnet, så man måske kan finde en ny vinkel på det, eller man kan høste idéer til helt andre variationer på emnet.

More articles