Brugt bil: Hvilken portal skal du bruge?

11 September 2020 Camilla Skøtt

editorial

Når du skal købe en brugt bil i Danmark, er der mange steder du kan vende dig hen. Så hvad gør du egentlig – hvilken portal skal du vælge? Vi har taget et kig på to af de største sider for brugte biler i Danmark.

Brugte biler kan du købe både privat og hos forhandlere, men hvis du enten ved præcis, hvilken bil du gerne vil købe, eller overhovedet ikke ved det, kan det være besværligt og tidskrævende at køre fra forhandler til forhandler eller fra privat sælger til privat sælger for at kigge, prøve og eventuelt forhandle. I stedet kan du med fordel lave dine forundersøgelser på nettet – der er nemlig flere forskellige portaler for brugte biler i Danmark, og vi tager et kig på de største lige her: Biltorvet og DBA.

Biltorvet – udelukkende fokus på biler

Bruger du biltorvet.dk, får du stort set det fulde overblik over biler til salg i landet både fra forhandlere og privatpersoner, og du kan filtrere på livet løs i forhold til bilens størrelse, alder, farver, model, brændstoftype etc.

Når du finder den eller de biler, du drømmer om at købe, kan du undersøge, om der er nogle til salg i dit nærområde, så du kan prøvekøre bilerne og på den måde finde ud af, om det virkelig er den bil, du skal have.

DBA – alt brugt i Danmark

En anden stor side for brugte biler er dba.dk – i gamle dage kaldet Den blå avis. Her finder du også en lang række af brugte biler, men det er primært private forhandlere. Samtidig er søgefiltrene ikke helt så gode som på bilportalerne, ligesom du risikerer at skulle bladre igennem alskens andre ting, der også er sat til salg på DBA. Det er trods alt Danmarks største portal for brugte ting – ikke kun for biler og andre køretøjer.

More articles